Generelle regler

Almene referencetermer

  • Normal spilletid/Fuld tid

Medmindre andet er specificeret i forbindelse med spiludbuddet eller i reglerne for den specifikke sportsgren, gælder alle spil kun for resultatet ved afslutningen af "normal spilletid" eller "fuld tid". "Normal spilletid" eller "fuld tid" defineres i henhold til de officielle regler for den pågældende sportsgren. For fodbold regnes normal spilletid eller fuld tid eksempelvis som 90 minutter plus tillægstid, men eksklusive forlænget spilletid eller straffesparkskonkurrence.

  • Livespil

Livespil er, når det er muligt at spille på en kamp eller begivenhed, mens det sker. BetStars påtager sig intet ansvar, hvis det ikke er muligt at spille på en kamp eller vælge Cash Out for et væddemål, eller hvis livestillingen ikke er opdateret korrekt. Det er til alle tider spillerens ansvar at holde sig orienteret om kampen/begivenheden og de herskende omstændigheder såsom aktuel stilling, kampens forløb og resterende spilletid. BetStars påtager sig intet ansvar for ændringer eller afbrydelser af livespiltjenesten.

Bemærk: Spillerne bør være opmærksomme på, at vores systemer gør BetStars i stand til at implementere en forsinkelse på indgivelse af væddemål for enkelte spillere, hvis vi mener, at spilleren har mere nylig information eller en hurtigere internetforbindelse.

Datoer og tidspunkter

Deadline (skæringstidspunktet) vist på hjemmesiden er kun vejledende. BetStars forbeholder sig retten til delvist eller helt at suspendere spilaktiviteten, når som helst det skønnes nødvendigt.

Statistik og format

Statistik eller tekst publiceret på BetStars regnes for ekstra information, men BetStars påtager sig ikke noget ansvar for rigtigheden af indholdet. Det er til alle tider spillerens ansvar at holde sig orienteret om omstændighederne omhandlende en begivenhed.

Vist information

For nogle begivenheder kan vi vise en score eller en holdliste eller anden relevant information såsom gule og røde kort. Disse oplysninger er kun vejledende, og spillerne bør ikke træffe beslutninger om at spille baseret på disse oplysninger. BetStars påtager sig intet ansvar for spil foretaget på basis af disse oplysninger.

Typer af spil

Der er mange typer spil, du kan vælge på BetStars. Se en omfattende liste herunder, og besøg de enkelte spilsider for at se de aktuelle valgmuligheder.

  • Singlespil

Et singlespil er et spil på en forudsigelse i en kamp/begivenhed. Du skal ramme rigtigt for at få en gevinst.

  • Kombinationsspil

Et kombinationsspil er et spil på to eller flere individuelle hændelser.

  • Double

Ét spil på to valgmuligheder i forskellige begivenheder. Begge dine forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst.

  • Treble

Ét spil på tre valgmuligheder i forskellige begivenheder. Alle forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst.

  • Trixie

Består af fire spil på tre valgmuligheder i forskellige begivenheder. Den dækker alle mulige kombinationer af tre hændelser – tre doubles og én treble. To eller flere af dine forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst. Bemærk: En €2/$2 trixie koster €8/$8

  • Patent

Består af syv spil på tre valgmuligheder. Den dækker alle mulige singlespil og flere kombinationsspil for tre muligheder: tre singlespil, tre doubles og én treble. Mindst én af dine forudsigelser skal være korrekt, for at du får en gevinst. Ligesom en trixie ganger en patent din oprindelige indsats, så en €1/$1 patent koster €7/$7

  • Akkumulator

Spil bestående af et valgfrit antal valgmuligheder fra forskellige begivenheder. Alle forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst.

  • 4X-akkumulator

Ligesom en akkumulator (ovenfor) består en 4X-akkumulator af spil på et antal forskellige begivenheder, i dette tilfælde fire. Alle fire forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst.

  • 5X-akkumulator

Ét spil på fem forskellige valgmuligheder. Alle fem forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst.

  • 6X-akkumulator

Ét spil på seks forskellige valgmuligheder. Alle seks forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst.

  • 7X-akkumulator

Ét spil på syv forskellige valgmuligheder. Alle syv forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst.

  • 8X-akkumulator

Ét spil på otte forskellige valgmuligheder. Alle otte forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst.

  • Andre akkumulatorer

Et væddemål på ni eller flere (op til 20) forskellige spil. Alle forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst.

  • Yankee

Består af 11 spil på fire forskellige valg. Den dækker alle mulige kombinationer af fire hændelser: seks doubles, fire trebles og én 4X-akkumulator. To eller flere af dine forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst, og en €1/$1 yankee koster €11/$11

  • Lucky 15

Består af 15 spil på fire forskellige valgmuligheder plus yderligere singlespil. Den dækker alle mulige singlespil og kombinationsspil for fire muligheder: Fire singles, seks doubles, fire trebles og én 4X-akkumulator. Mindst én af dine forudsigelser skal være korrekt, for at du får en gevinst. En €1/$1 Lucky 15 koster €15/$15

  • Super Yankee/Canadian

En Super Yankee er en endnu større version af vores Yankee, og den består af 26 spil på fem forskellige valgmuligheder for forskellige begivenheder. Den dækker alle mulige kombinationsspil for fem muligheder: Ti doubles, Ti trebles, fem 4X-akkumulatorer og én 5X-akkumulator. Mindst to af dine forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst. En €1/$1 Super Yankee koster €26/$26

  • Lucky 31

En Lucky 31 består af 31 spil på fem valgmuligheder i forskellige begivenheder. Den dækker alle mulige singlespil og kombinationsspil for fem muligheder: Fem singles, ti doubles, ti trebles, fem 4X-akkumulatorer og én 5X-akkumulator. Mindst én af dine forudsigelser skal være korrekt, for at du får en gevinst. En €1/$1 Lucky 31 koster €31/$31

  • Heinz

Spillet, der oprindeligt er opkaldt efter de 57 varianter af Heinz, består af 57 spil på seks valgmuligheder. Den dækker alle mulige kombinationsspil for seks muligheder: 15 doubles, 20 trebles, 15 4X-akkumulatorer, seks 5X-akkumulator og én 6X-akkumulator. Mindst to af dine forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst. En €1/$1 Heinz koster €57/$57

  • Lucky 63

Ligesom en Heinz (ovenfor) består en Lucky 63 af flere spil på seks forskellige valgmuligheder plus et antal singlespil. Den dækker alle mulige singlespil og kombinationsspil for seks muligheder: Seks singlespil, 15 doubles, 20 trebles, 15 4X-akkumulatorer, seks 5X-akkumulatorer og én 6X-akkumulator. Mindst én af dine forudsigelser skal være korrekt, for at du får en gevinst. En €1/$1 Lucky 63 koster €63/$63

  • Super Heinz

En Super Heinz er et kombinationsspil med syv valgmuligheder. Den dækker alle mulige kombinationsspil for syv muligheder: 21 doubles, 35 trebles, 35 4X-akkumulatorer, 21 5X-akkumulatorer, syv 6X-akkumulatorer og én 7X-akkumulator. Mindst to af dine forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst. En €1/$1 Super Heinz koster €120/$120

  • Goliath og Super Goliath

Det største spil i stil med Yankee/Super Heinz er en Goliath bestående af 247 spil på otte valgmuligheder. Den dækker alle mulige kombinationsspil for otte muligheder: 28 doubles, 56 trebles, 70 4X-akkumulatorer, 56 5X-akkumulatorer, 28 6X-akkumulatorer, otte 7X-akkumulatorer og én 8X-akkumulator. Mindst to af dine forudsigelser skal være korrekte, for at du får en gevinst. En €1/$1 Goliath koster €247/$247 I en Super-Goliath bruges ni valgmuligheder i stedet for otte

  • Systemspil

Ud over Yankees, Heinz og de andre kombinationsspil kan BetStars' hjemmeside danne alle mulige spilkombinationer for dig – uanset hvor mange spil du vælger. Hvis du vælger 10 spil og vil kombinere dem til alle de mulige 6X-akkumulatorer, indtaster du indsatsen i 6X-akkumulatorfeltet, og så dannes alle de 210 mulige 6X-akkumulatorer som væddemål for dig. I dette tilfælde ville et væddemål på én enhed koste dig 210 enheder.

I listen herunder kan du se flere eksempler på de mulige kombinationer.

System 2
Hvis du vælger tre eller flere spil, kan du kombinere dem til alle de mulige doubles.

System 3
Hvis du vælger fire eller flere spil, kan du kombinere dem til alle de mulige trebles.

System 4
Hvis du vælger fem eller flere spil, kan du kombinere dem til alle de mulige 4X-akkumulatorer.

System 5
Hvis du vælger seks eller flere spil, kan du kombinere dem til alle de mulige 5X-akkumulatorer.

System 6
Hvis du vælger syv eller flere spil, kan du kombinere dem til alle de mulige 6X-akkumulatorer.

System 7
Hvis du vælger otte eller flere spil, kan du kombinere dem til alle de mulige 7X-akkumulatorer.

System 8
Hvis du vælger ni eller flere spil, kan du kombinere dem til alle de mulige 8X-akkumulatorer.

System 9
Hvis du vælger ti eller flere spil, kan du kombinere dem til alle de mulige 9X-akkumulatorer.

  • Odds Boost og forhøjede kombinationsspil

 

Et Odds Boost er en type væddemål på BetStars, som generelt har forhøjede odds på, at en række hold/spillere/kæmpere vinder deres respektive begivenheder på en given dag. De angivne odds for Bet Bundles eller forhøjede kombinationsspil er generelt højere end de kombinerede kuponodds for de samme spil, men der kan være tilfælde (grundet prisudvikling), hvor det ikke gælder.

Cash Out er ikke tilgængelig med Odds Boost eller forhøjede kombinationsspil. Hvis et eller flere spil i et Odds Boost eller forhøjet kombinationsspil aflyses eller udskydes, behandles de(t) spil som en "non-runner" i henhold til BetStars' regler, og væddemål indfries baseret på det samlede endelige odds for de resterende.

Bekræftelse af spil

Et spil er ikke gyldigt, før det er bekræftet og fremgår af spillerens spilhistorik. Hvis der er tvivl, om et spil er gyldigt, skal spilleren tjekke sine åbne (ventende) spil eller kontakte support@betstars.dk.

Medmindre et spil accepteres ved en fejl, forbliver et bekræftet spil gyldigt, og det kan ikke annulleres. Det er spillerens ansvar at sikre, at oplysninger om spillet er korrekte. BetStars påtager sig under ingen omstændigheder ansvar for fejlspil (både antagede og faktiske), der opstår som følge af "fejlene" nævnt længere nede eller af andre grunde såsom ukorrekte odds eller væddemål.

Hvis der opstår en tvist om bekræftelsen (eller mangel herpå) af overførsler forbundet med spillerens konto, fungerer overførselslogdatabasen som den endelige autoritet herfor.

Resultater og betaling af spil

I alle sportsgrene gælder det, at alle væddemål afgøres baseret på de(t) officielle resultat(er) offentliggjort af den regulerende instans umiddelbart efter kampen eller begivenhedens afslutning. Dette bliver nogle gange omtalt som "indvejningssignal", "podiepræsentation" eller lignende. Alle efterfølgende rettelser påvirker ikke afgørelsen af væddemål.

BetStars forbeholder sig retten til at foretage en dødt løbsreduktion af en begivenhed, hvor der er mere end én vinder, jævnfør reglerne for den enkelte sportsgren.

Mistænkeligt spil

"Mistænkeligt spil" refererer til situationer, hvor vi har rimelig grund til at tro, at et eller flere væddemål er blevet indgået under mistænkelige omstændigheder. Dette omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Tilfælde af unormalt stor frekvens og/eller underlige mønstre (sammenlignet med normale væddemålstendenser) på samme valgmulighed(er) på meget kort tid
  • Tilfælde af unormalt stor frekvens og/eller underlige mønstre på samme valgmulighed(er), og hvor den teoretiske sandsynlighed for, at de(n) valgte mulighed(er) vinder på det pågældende tidspunkt, baseret på de gældende odds, ikke stemmer overens med den teoretiske sandsynlighed for, at de(n) samme valgmulighed(er) vinder baseret på deres startpriser
  • Tilfælde, hvor en eller flere begivenheders integritet er blevet draget i tvivl, herunder men ikke begrænset til tilfælde, hvor en (eller flere) af deltagerne i en begivenhed udviser exceptionel god form, hvilket vi har mistanke om, du var klar over, men som var skjult for omverden for at få en unfair fordel i væddemål på begivenheden
  • Tilfælde, hvor vi har rimelig grund til at mistænke, at et væddemål eller en række relaterede væddemål ikke er blevet foretaget af dig fysisk, men via et program eller på anden automatisk måde eller på anden måde, end ved at kontoindehaveren foretager hvert væddemål via sin konto;
  • Tilfælde, hvor vi har grund til at tro, at du har benyttet dig af unfair eksterne faktorer i forbindelse med begivenhederne, du har spillet på
  • Tilfælde, hvor vi har rimelig mistanke om, at du har åbnet mere end én konto, eller at konti bliver styret af dig i et forsøg på at skjule den sande værdi, natur eller mønster for dine væddemål. Dette gælder også, selvom de yderligere konti er åbnet under andet navn
  • Tilfælde, hvor vi har rimelig grund til at tro, at du agerer i samspil med andre, eller hvor du handler på andres vegne
  • Tilfælde, hvor vi har rimelig grund til at tro, at væddemålene er placeret fra en anden placering eller enhed end den, du påstår, du har benyttet

I et hvilket som helst af ovenstående tilfælde og uden at indskrænke vores mulighed for at træffe andre forholdsregler eller tage andre skridt kan vi gøre følgende afhængig af omstændighederne:

  • Anmode om yderligere information fra dig, som vi med rimelighed kan have brug for for at undersøge, om du har handlet mistænkeligt
  • Suspendere eller tilbageholde udbetaling af gevinster (eller dele heraf), indtil vi har modtaget tilfredsstillende dokumentation fra dig, der viser, at væddemålet ikke blev foretaget under mistænksomme omstændigheder. Hvis vi eksempelvis har mistanke om, at et eller flere væddemål er blevet foretaget med robot eller andre automatiske metoder, kan vi kræve, at du giver rimelig dokumentation for, at hvert væddemål er foretaget af dig via din BetStars-konto. Du anerkender og accepterer, at vi forbeholder os retten til at indsamle og behandle alle oplysninger i forbindelse med dine spilmønstre, personlige data, indbetaling af penge og al anden relevant information, der kan hjælpe os med at undersøge brud på disse betingelser
  • Suspendere eller tilbageholde udbetalinger af alle beløb (eller dele deraf), for det meste maks. i 30 dage, men længere tid, hvis det med rimelighed er nødvendigt (for eksempel ved undersøgelser foretaget af BetStars, sportsorganisationer, spillemyndigheder, politi eller tredjepart)
  • Ugyldiggøre væddemål, inkl. kombinationsspil inden begivenhedens start. Hvis det er muligt, informerer vi dig på forhånd om, at et eller flere væddemål er blevet ugyldiggjort inden starten på begivenheden;
  • Beregne gevinster baseret på startprisen på begivenheden dækket af væddemålet. Hvis det er muligt, meddeler vi det på forhånd, hvis et væddemål bliver indfriet til startprisen
  • I tilfælde, hvor der er en meget høj frekvens eller underlige spilmønstre placeret på samme valgmulighed(er) inden for kort tid (og hvis vi har rimelig grund til at tro, at væddemålene er forbundet), begrænse udbetalingen af gevinster. Hvor det er nødvendigt, gælder sådanne begrænsninger for flere konti op til maksimumudbetalingen for individuelle spil på de(t) pågældende spil
  • Hvis vi har rimelig grund til at tro, at du har deltaget i eller været forbundet med mistænkelig spilaktivitet, vil vi benytte alle rimelige midler til at undersøge sagen, herunder brug af forskellige procedurer brugt til at opdage aftalt spil, svindel og snyd
  • Vi forbeholder os retten til at lukke en konto, hvis vi har rimelig mistanke om, at mistænkelige aktiviteter er knyttet til den konto
  • Hvis et væddemål bliver gjort ugyldigt (eller erklæres ugyldigt) af os inden en begivenhed, bliver beløbet trukket for det væddemål sendt tilbage til din konto
  • Vi forbeholder os retten til at indkræve alle direkte eller indirekte tab forbundet med mistænkelige aktiviteter fra dig. Denne ret påvirker ikke vores andre rettigheder (herunder Common Law-rettigheder) i forhold til dig, uanset om de er nævnt i Tjenestevilkårene eller ej
  • Vi er ikke under nogen omstændigheder ansvarlige for dine eller andres tab opstået som resultat af aktiviteter beskrevet i denne sektion. Vi forbeholder os også retten til at skride til handling på andre måder i tilfælde af mistænkelige væddemål, men vi er ikke forpligtet til at gøre det

Som altid, når vi benytter os af vores rettigheder, gør vi det på en måde, der er fair over for dig og andre BetStars-brugere. Hvis du vil vide mere, skal du læse sektion 5 af BetStars' Tjenestevilkår.

BetStars er medlem af European Sports Security Association ("ESSA"), en nonprofitorganisation, der holder øje med uregelmæssige spilmønstre og potentiel manipulation af begivenheder. Som en del af dette medlemsskab deltager BetStars i deres advarselssystem, som er målrettet mod at identificere sådanne hændelser.

Når BetStars modtager en advarsel, forbeholder BetStars sig retten til efter eget skøn at:

(i) suspendere enhver begivenhed eller række begivenheder i alle markeder; og

(ii) udskyde og/eller tilbageholde betalingen på enhver begivenheder eller række begivenheder i alle markeder, indtil integriteten af denne begivenhed eller række begivenheder er blevet bekræftet af den relevante sportsorganisation via ESSA.

Hvis det derudover bekræftes, at der er sket manipulation i en hvilken som helst begivenhed eller række begivenheder af ESSA, der handler i samarbejde med de retmæssige sportsmyndigheder, forbeholder BetStars sig retten til efter eget skøn at suspendere alle væddemål placeret på disse begivenheder enten af enhver enkeltperson, som ESSA har fundet ud af, er i besiddelse af insiderviden eller -information, eller af enhver anden person, der efter BetStars' rimelige vurdering er forbundet med, handler sammen med eller på anden vis er tilknyttet denne enkeltperson.

Procedure for præmieudbetaling

Når resultatet af en begivenhed eller et spil er blevet bestemt, bliver alle væddemål indfriet øjeblikkeligt. Alle præmier (gevinster), der tilfalder kunderne, bliver automatisk indsat på deres BetStars-konto, hvorfra de kan udbetale dem eller foretage flere væddemål.

Cash Out

Med Cash Out-funktionen kan du få gevinst på dit væddemål, før dit spil lukkes. Det kan enten være med overskud i forhold til din oprindelige indsats eller et tab.

Underlagt vores godkendelse kan du vælge Cash Out for dit væddemål og få det tilbudte beløb, der vises på Cash Out-knappen på din kupon. Hvis din anmodning om Cash Out lykkes, bliver dit væddemål indfriet med det samme, og beløbet vist ved Cash Out-funktionen på din kupon indsættes på din konto. Dette væddemål er indfriet, og fremtidige resultater til fordel eller ulempe for dig har ikke nogen indflydelse på det returnerede beløb.

Cash Out er tilgængeligt både før en begivenhed og live på singlespil og kombinationsspil i enhver sportsgren, der tilbyder Cash Out. Vi kan ikke garantere, at din anmodning om Cash Out bliver accepteret, og den kan f.eks. mislykkes, hvis spillet bliver suspenderet, eller oddsene ændrer sig, inden din anmodning er blevet behandlet. BetStars forbeholder sig retten til at suspendere eller deaktivere Cash Out-funktionen når som helst, og dens tilgængelighed kan ikke altid garanteres. BetStars forbeholder sig retten til at omgøre indfrielsen med Cash Out, hvis væddemålet eller spillet bliver indfriet fejlagtigt (eksempelvis ved menneskelig eller teknisk fejl).

Sommetider er det tilbudte Cash Out-beløb støre end den maksimale gevinstgrænse for det pågældende væddemål. Det skyldes, at de maksimale gevinstgrænser pålægges retrospektivt. I dette tilfælde, hvor der er anvendt Cash Out på et væddemål for et beløb større end den gældende maksimale gevinstgrænse, forbeholder vi os retten til at ændre beløbet indsat ifm. Cash Out, så det afspejler den korrekte, gældende grænse.

Alle væddemål, der bliver udbetalt, er ikke berettiget til pengene tilbage, free bet, forbedrede odds eller andre særlige tilbud.

I tilfælde af aflysning eller trækning live forbeholder vi os retten til at annullere Cash Out-elementet af ethvert væddemål, hvor der er valgt Cash Out, hvis vi mener, at det er blevet brugt til at drage fordel af efterfølgende individuelle væddemålsregler.

Annullering af spil

Hvis et væddemål erklæres ugyldigt, bliver det indfriet til odds 1,00. Et væddemål foretaget som akkumulerende væddemål forbliver gyldigt til trods for ugyldigheden af en kamp eller begivenhed, der indgår i det akkumulerende væddemål.

BetStars forbeholder sig retten til at erklære et væddemål helt eller delvist ugyldigt i tilfælde af åbenlys fejl eller spilmanipulation. Væddemål kan erklæres ugyldige, uanset om begivenheden er afsluttet eller ej. Desuden bliver alle væddemål, der placeres og/eller accepteres under følgende omstændigheder, erklæret ugyldige:

  • Væddemål inden kampen
    • Væddemål, der er blevet effektueret, efter begivenheden er startet
    • Væddemål, der er blevet effektueret, efter en tilknyttet begivenhed er startet, og hvor omstændighederne kan være direkte og ubestrideligt ændret
  • Livespil
    • Væddemål, der er blevet effektueret til en ukorrekt pris pga. forsinkelser eller manglende livedækning;
    • Væddemål, der er blevet effektueret på et bestemt tilbud, efter tilbuddet er udløbet, eller efter en hændelse, der normalt vil anses at føre til det pågældende udfald, er sket eller sker (f.eks. væddemål placeret på tilbud såsom samlet antal mål eller næste mål, mens et straffespark bliver sparket eller er blevet givet)
    • Væddemål til odds, der repræsenterer en anden stilling end den faktiske stilling på tidspunktet, væddemålet blev lavet

Regler for individuelle sportsgrene/spiltyper

Brug menuen øverst på siden til at vælge en sportsgren og se specifikke væddemålsregler for den pågældende sportsgren tilbudt af BetStars. Disse regler er baseret på branchens standarder.

Aflysning af sportsbegivenheder

Betingelser for aflysninger, og hvordan de påvirker dine væddemål, afhænger af den sportsgren, du spiller på. Hvis du vil vide mere, skal du vælge en sportsgren i menuen til højre.

Forbundne spil

Flere væddemål, hvor udfaldet af det ene bidrager helt eller delvist til udfaldet af et andet, accepteres ikke. Væddemål accepteret ved en fejl bliver indfriet til en særpris (bestemt af BetStars) for alle korrekte forudsigelser.

Eksempel: En $50 double på, at Manchester United vinder 1-0 over Chelsea i FA Cup-semifinalen til odds 8,5 kombineret med, at Manchester United kvalificerer sig til finalen, bliver indfriet som et $50 singlespil til odds 8,5 (hvis de vinder 1-0, har de kvalificeret sig til finalen).

Ligeledes, hvis adskillige væddemål bliver placeret på, at det samme hold vinder flere begivenheder til individuelle priser (f.eks. Manchester United vinder Premier League og FA Cup), forbeholder vi os retten til at erklære sådanne væddemål for ugyldige eller placere dem til en særlig pris for kombinationen af væddemål.

Fejl

"Fejl" er en fejl, trykfejl, fejlfortolkning, fejloversættelse, teknisk uheld, registreringsfejl, transaktionsfejl, force majeure og/eller lignende.

Eksempler på fejl omfatter (uden begrænsning):

  • væddemål accepteret under tekniske problemer, der normalt ikke ville blive accepteret
  • væddemål på kampe/begivenheder, der allerede er afgjort
  • væddemål på spil med forkerte deltagere
  • væddemål til odds, der væsentligt adskiller sig fra de odds, det generelle spil tilbyder på det tidspunkt, væddemålet bliver indgået
  • væddemål tilbudt til odds, der afspejler en ukorrekt stilling
  • væddemål, der tydeligt giver en forkert sandsynlighed for, at hændelsen oprinder på tidspunktet, væddemålet bliver indgået.
  • forkert indfrielse af væddemål
  • forkert fordeling af Free Bets og/eller bonusser.

BetStars forbeholder sig retten til at annullere alle væddemål, hvis der er sket en indlysende fejl. Tilfælde af indlysende fejl omfatter, men er ikke begrænset til en fejl i offentliggørelsen af en pris eller et handicap (f.eks. Manchester United -1 offentliggjort som Manchester United +1). I tilfælde af den slags fejl bestræber vi os på at kontakte kunden inden starten på begivenheden. I situationer, hvor det ikke har været muligt at kontakte kunden, bliver væddemålet erklæret ugyldigt. Hvis en fejl bliver opdaget, efter et væddemål er blevet indfriet, forbeholder BetStars sig retten til at annullere væddemålet med tilbagevirkende kraft.

Ved forkerte indfrielser forbeholder BetStars sig retten til at rette enhver fejl og indfri væddemålet igen på korrekt vis. Penge og/eller gevinster, der er blevet indsat på din konto eller betalt til dig baseret på en fejl, må ikke bruges eller udbetales, og vi forbeholder os retten til at erklære alle overførsler med disse penge og/eller gevinster for ugyldige. Disse penge og/eller gevinster skal betales tilbage til os med det samme, når du modtager vores betalingskrav. Hvis du har penge på din konto, kan vi kræve disse penge tilbage fra din konto og/eller tilbageføre overførslen, når det er muligt, enten med det samme eller med tilbagevirkende kraft.

I tilfælde hvor du har brugt penge og/eller Free Bets/bonusser, der fejlagtigt er blevet indsat på din konto eller tildelt dig, til at placere væddemål efterfølgende eller spille spil, forbeholder vi os retten til at annullere disse væddemål og/eller tilbageholde alle eventuelle gevinster, du har vundet med disse penge. Og hvis vi har udbetalt et beløb relateret til disse væddemål eller spilleaktiviteter, må disse penge ikke bruges eller udbetales, og de skal tilbagebetales til os med det samme, når du modtager vores betalingskrav.

Spilmanipulation

Hvis der er bevis på odds-, kamp- eller begivenhedsmanipulation, forbeholder vi os retten til at tilbageholde udbetalinger, mens yderligere undersøgelser af sagen pågår, samt at erklære væddemål på den pågældende kamp eller begivenhed for ugyldige.

Hvor der er bevis på spilmanipulation, eller hvor der er bevis på, at en række væddemål på de samme valgmuligheder er blevet indgivet af samme person eller gruppe af personer, forbeholder vi os retten til at kræve, at betalingsanmodninger sendes skriftligt til BetStars' kundeservice.

Hvis der foretages en officiel undersøgelse af mistænksom spilaktivitet i forbindelse med en begivenhed, forbeholder vi os retten til at videregive fortrolig information til de relevante myndigheder eller deres repræsentanter under forudsætning af, at de indvilliger i at holde disse oplysninger fortrolige.

Manglende deltagelse

Medmindre andet oplyses i væddemålstilbuddet eller i de individuelle regler for den pågældende sport, gælder princippet om "all bets stand" ("all in run or not") på alle væddemål på turnerings-/mesterskabsvinder. Hvis et væddemål bliver indgivet på en deltager eller et hold, der ikke deltager, går væddemålet tabt, som om det pågældende hold/den pågældende deltager havde tabt.

Kun under helt særlige omstændigheder bliver væddemål erklæret ugyldige, såsom:

 

• Begivenheden/turneringen bliver annulleret eller erklæret ugyldig.
• Spillestedet bliver ændret.
• Begivenheden/turneringen bliver afbrudt/udsat og startet/genoptaget mere end 72 timer efter det oprindelige starttidspunkt.

Ændring af spillested

I tilfælde, hvor der er indgået et væddemål på en begivenhed, og den begivenhed skifter lokation, står alle væddemål ved magt, så længe den nye lokation ikke er det andet holds hjemmebane (eller for internationale kampe så længe kampen fortsat spilles i samme land). Men BetStars forbeholder sig retten til at erklære alle væddemål ugyldige, hvis vi mener, at ændringen af arena har haft en betydelig effekt på spil på kampen.

Deltagere med samme navn

Hvis to eller flere deltagere har samme efternavn, og de konkurrenter ikke er blevet identificeret med et fornavn, hold (hvis relevant) eller kvalifikationspris, bliver konkurrenten med den laveste pris regnet for den valgte mulighed.

Hvis to eller flere konkurrenter har samme laveste pris, bliver indsatsen delt ligeligt mellem dem.

Maksimumgevinster

Det er kundens pligt at forblive inden for grænserne beskrevet i det efterfølgende. Grænserne gælder både for singlespil og kombinationsspil. Hvis et kombinationsspil er placeret, og det involverer forskellige maksimumgevinster, er det den mindste grænse, der er gældende.

Alle væddemål er underlagt en maksimumgevinst til en enkelt kunde (eller en gruppe af tilknyttede kunder som beskrevet længere nede) på én dag, uanset indsats, odds eller antal vundne spil som beskrevet herunder. Ud over som beskrevet herunder accepteres væddemål ud fra det princip, at det er en investering fra én kunde.

Alle maksimumgevinstgrænser gælder for én kunde eller én gruppe af kunder, der handler i forening, der har indgået væddemål på samme valgmuligheder, herunder som en række væddemål, til en række priser over et antal dage ved hjælp af forskellige konti eller kanaler. Hvis vi har mistanke om, at et antal væddemål er blevet indgivet på denne måde, bliver den samlede udbetaling for alle de væddemål begrænset til én maksimumgevinst.

Vi forbeholder os retten til at benytte følgende grænser. Alle grænser er i €/$/£. Hvis du spiller med en anden valuta, bliver din maksimumgevinst beregnet ud fra XE's mid-market-kurs på indfrielsestidspunktet.

SportKriterierMaksimumgevinst
Fodbold Alle herrelandsholdskampe, Champions League (efter kvalifikation), Europa League (efter kvalifikation), VM, EM, engelsk Premier League, Championship, League 1 og League 2, skotsk Premier League, tysk Bundesliga, fransk Ligue 1, Serie A og La Liga $1.000.000
Fodbold Alle andre konkurrencer, der ikke er nævnt ovenfor $200.000
Golf Alle officielle US PGA eller European Tour-begivenheder, spil på vinder af begivenhed $500.000
Golf Alle andre golfturneringer, der ikke er nævnt ovenfor, samt alle spil, der ikke omhandler vinder af begivenhed $100.000
Amerikansk fodbold NFL's regulære sæson, playoffkampe (money line, spread og total) samt spil på SuperBowl-vinder $250.000
Amerikansk fodbold Alle andre konkurrencer, der ikke nævnes ovenfor, samt andre spil, der ikke er nævnt ovenfor $50.000
Basketball Alle NBA (money line, spread, total og spil på NBA Championship-vinder) $250.000
Basketball Alle andre konkurrencer, der ikke nævnes ovenfor, samt andre spil, der ikke er nævnt ovenfor $50.000
Baseball Alle MLB money line, run line, total og spil på World Series-vinder $250.000
Baseball Alle andre konkurrencer, der ikke nævnes ovenfor, samt andre spil, der ikke er nævnt ovenfor $50.000
Andre sportsgrene Alle væddemål, der indeholder et spil på sport (som ikke er nævnt tidligere) – inkl. Ante Post-sportsbegivenheder $50.000
Andre begivenheder (ikke sport) Alle væddemål, der omhandler begivenheder, der ikke er sportsbegivenheder (f.eks. X-Factor og Melodi Grand Prix)   $25.000
Tennis ATP Tour-vinder og matchvinder $250.000
Tennis WTA Tour-vinder og matchvinder $250.000
Tennis Alle andre tennisspil og turneringer, der ikke er nævnt ovenfor, herunder men ikke begrænset til ITF, ATP/WTA Challenger og ATP Qualifiers $25.000
Ishockey Alle NHL money line, puck line, total og spil på Stanley Cup-vinder $250.000
Ishockey Alle andre konkurrencer, der ikke nævnes ovenfor, samt andre spil, der ikke er nævnt ovenfor $50.000

Når et væddemål er afgjort, og et beløb større end den gældende maksimumgevinst er blevet indsat på en kundes konto, forbeholder vi os retten til at ændre det overførte beløb, så det afspejler den korrekte, gældende grænse. Vi forbeholder os denne ret, når et væddemål er fuldstændig afgjort, eller når gevinsten for et væddemål er indløst før tid, ved at kunden har brugt vores Cash Out-funktion.

Hvis du har spørgsmål om at spille på BetStars, kan du kontakte kundeservice.